Det Grønlandske Selskab inviterer:

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Studenterforum DGS. Foredrag om ‘Arnarulunnguaq og Qâvigarssuaq Miteq – ekspeditionsdeltagere på Den 5. Thule Ekspedition 1921-24’ v. Ivalo Olsvig.

5. maj 2022 @ 16:30

Fotos: Tv.: Fotograf Leo Hansen, (c) Knud Rasmussen Hus. Th.: (c) Ivalo Olsvig 

Kun for studerende.

Arnarulunnguaq (1896-1933) og Qâvigarssuaq Miteq (1899-1978) var sammen med polarforsker Knud Rasmussen og fotograf Leo Hansen på Den 5. Thule Ekspedition i 1921 til 1924. En hundeslæde ekspedition fra Grønland, igennem Canada og Alaska til Stillehavet. Arnarulunnguaq og Qâvigarssuaq Miteq var med på ekspeditionen grundet deres ekspertise i hvorledes man overlever i de arktiske egne. Foredraget vil komme ind på emner som: Nordgrønland, inuitkulturen, nærdødsoplevelser, ekspeditionen, besøg i Det Hvide Hus i USA, og besøg i Danmark. Til foredraget fortæller Ivalo Olsvig om deres liv før, under og efter ekspeditionen, og det eftermæle de har efterladt i dag.

Ivalo Olsvig er Cand.mag. i Grønlandske & Arktiske Studier samt Museologi, museumsinspektør v. Knud Rasmussens Hus på Creative Europe projektet Identity on the Line.

Arrangementet er gratis og kun for studerende. Bagefter hygger vi med Grønlands Quiz. Interesserede kan købe pizza og øl/vand for 20 kr.

Det Grønlandske Selskabs Studenterforum (Studenterforum DGS) er et tværfagligt mødested med det formål at samle og inspirere studerende med interesse for Grønland og Arktis. Visionen er at skabe et forum, hvor studerende på tværs af forskellige videnskabelige retninger kan mødes til socialt samvær og fordomsfri debat og oplæg om alt fra den nyeste forskning, Grønlands historie, kunst og kultur, fundraising, karrieremuligheder, opgaveskrivning, praktik og udenlandsophold med mere.

Detaljer

Dato:
5. maj 2022
Tidspunkt:
16:30
Begivenhed Kategori:

Sted

Det Arktiske Hus
Strandgade 102, 2. sal
København, København K 1401 Danmark
+ Google Maps