Det Grønlandske Selskab inviterer:

Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Uranbjerget

september 20 @ 17:00 - 20:30

Dansk Geologisk Forening, Det Grønlandske Selskab og Selskabet for Arktisk Forskning og Teknologi afholder et fællesarrangement med foredrag af forfatterne til bogen Uranbjerget, Seniorforsker Henrik Knudsen (Rigsarkivet) og Lektor Emeritus Henry Nielsen (AU)

Det australske selskab Greenland Minerals and Energy’s mineprojekt på Kvanefjeld og de senere års intense debat om ja eller nej til uranudvinding i Grønland har sat spot på Grønlands uran. Vi vil i dette foredrag opridse den historiske baggrund for den aktuelle diskussion. I første del diskuterer vi de hemmelige forsøg på at lokalisere uranreserver i Grønland i årene under og umiddelbart efter Anden Verdenskrig samt det danske prestigeprojekt på Kvanefjeld i 1950’erne. I foredragets anden del vil vi diskutere årsagerne til den voksende modstand mod uranudvinding i Grønland efter 1972 og analysere begivenhedsforløbet i det samtidige Uranprojekt Kvanefjeld, som sluttede i 1984.Til sidst vil vi kort diskutere den såkaldte nultolerancepolitik i Grønland og gøre status over den aktuelle situation med hensyn til uranudvinding på den store ø i Det Arktiske Ocean.
Det vil være muligt at købe bogen Uranbjerget til favorabel pris.
Efter foredraget serveres forfriskninger og pizza.

DATO OG TID: Torsdag den 20. september kl. 17:00- 20:30

STED: Auditoriet på GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K. Vær opmærksom på at der kræves parkeringstilladelse til p-pladsen foran Øster Voldgade 10. Det vil være muligt at få en parkeringstilladelse ved indgangen.

PRIS: Gratis for medlemmer af DGF, DGS og SAFT. Ikke-medlemmer betaler 50 kr. Tilmelding ikke påkrævet.

Invitation til foredraget – Uranbjerget

Detaljer

Dato:
september 20
Tidspunkt:
17:00 - 20:30
Begivenhed Kategori:

Arrangører

Det Grønlandske Selskab
SAFT- Selskab for Arktisk Forskning og Teknologi
Dansk Geologisk Forening

Sted

GEUS
Øster Voldgade 10 opg. N
København, 1354 Danmark
+ Google Map

Spørgsmål?

Kontakt Det Grønlandske Selskab på dgls@dgls.dk eller tlf.: +45 6160 5331.

Mvh DGS