Det Grønlandske Selskab inviterer:

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Studenterforum – Webinar: Hvad er Grønlands forhold til EU? v. Lave K. Broch

juni 25 @ 17:00 - 18:00

Kære studerende

Tak for et godt webinar hermed et link til Lave K. Brochs Power point: Grønlands-forhold-til-EU-V-Lave-K- Broch

___________________________________________________________________________________________________

Kære studerende

Studenterforum DGS inviterer til webinar om ‘Hvad er Grønlands forhold til EU?’ ved Lave K. Broch, som er cand.scient.pol. med speciale i Rigsfællesskabet ved Københavns Universitet.

Tid, sted og link til webinar:
Torsdag d. 25. juni kl. 17 på Zoom. Det Grønladske Selskab sender i en privat besked et link til webinaret til dem, der er tilmeldt som “deltager”. Tjek derfor beskedanmodninger på Messenger for at modtage linket til webinaret.

Program:
Velkomst v. Elisabeth Sparst Kofoed
Præsentation af Det Grønlandske Selskab v. Johnny Fredericia (formand for DGS)
Præsentation af Lave Broch v. Elisabeth Sparst Kofoed
Foredrag ‘Hvad er Grønlands forhold til EU?’ v. Lave Broch
Spørgerunde v. Maria Jensen

Foredrag ‘Hvad er Grønlands forhold til EU?’:
Briterne er ikke de første, der har stemt for at forlade EU. Allerede i 1982 stemte et flertal af grønlænderne for, at Grønland skulle træde ud af EU, der dengang hed EF. Forhandlingerne om en udtræden tog dog lang tid. Der skulle derfor gå tre år efter folkeafstemningen, før Grønland trådte ud af EF, og det var først efter, at det grønlandske landsting havde truet med at forlade EF uden en aftale, at der rigtigt kom gang i forhandlingerne. Først i 1985 trådte Grønland ud af EF, men hvilken relation til EU har så Grønland i dag?

Hvor meget told er der på grønlandske varer til EU? Er der told på varer fra EU til Grønland? Hvilke rettigheder er der for grønlændere, der vil rejse, studere, arbejde og bo i EU? Kan borgere fra EU bo og arbejde i Grønland uden særlig tilladelse? Må EU-fartøjer fiske i grønlandsk farvand? Og hvad byder fremtiden på?

Det er nogle af de spørgsmål, som Lave K. Broch vil berøre under webinaret. Lave har desuden rejst i Grønland flere gange og har som officer af reserven i Beredskabsstyrelsen bl.a. undervist politiet i Østgrønland i nukleart beredskab. Lave har også vandret fra Kangerlussuaq og til Sisimiut.

Rigtig god fornøjelse!

Studenterforum DGS

Detaljer

Dato:
juni 25
Tidspunkt:
17:00 - 18:00
Begivenhed Kategori: