Det Grønlandske Selskab inviterer:

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Om Fiskerikommissionens betænkning. Indlægsholdere: Ulrik Jørgensen og Kåre Hendriksen

november 24 @ 19:30 - 21:00

Foto: Udsnit af forsiden af Fiskerikommissionens betænkning

Den nyeste betænkning fra Fiskerikommissionen, som udkom i 2021, rejser store spørgsmål om erhvervsgrundlag og bosætning i Grønland med snævert fokus på mulighederne for indtjening og potentielt skatteprovenu – altså økonomi. Samtidig savnes en behandling af den langsigtede bæredygtighed for de marine ressourcer og for fremtidig bosætning, beskæftigelse og økonomisk transfer ud af Grønland. Fordi fiskeriet er Grønlands hovederhverv, er disse forhold afgørende for Grønlands fremtid, og debatten vil derfor se på det samspil, der er mellem erhvervsstruktur, regulering, økonomi og Grønlands udvikling i det hele taget. Fiskerikommissionens betænkning og artikler herom kan findes på nettet.

Ulrik Jørgensen er tidligere professor ved Aalborg Universitet, civilingeniør og ph.d.; var med til at etablere den arktiske ingeniøruddannelse og har i mange år beskæftiget sig med bæredygtighed.

Kåre Hendriksen er ekstern lektor ved DTU; ph.d. om de grønlandske bygder, Master i Teknisk Miljøledelse.

Sted

Kraemer Hus
L.E. Bruuns Vej 10
Charlottenlund, 2920 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
+45 6160 5331
Hjemmeside:
www.dgls.dk