Det Grønlandske Selskab inviterer:

- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Kunstudvalget ARON med Lars Skovfoged
marts 19 @ 19:00
Kunstudvalget ARON inviterer til møde i Kraemer Hus. Lars Skovfoged, der er læge, men har tegnet hele sit liv kommer og fortæller om sin interesse for Grønland og sine grønlandske motiver. Han har aldrig arbejdet som læge i Grønland, kun været der som turist, men har dog udstillet sine tegninger på 5 museer i Grønland.
I januar måned udstillede han tegningerne i Portnerboligen ved Sophienholm i Lyngby. ”Natur, kultur og tro” kaldte han udstillingen og beskrev den således: ”Tegningerne tager udgangspunkt i 300-året for Hans Egedes bosættelse i Grønland og mødet mellem den oprindelige grønlandske kultur og kristendommen”.
Lars Skovfoged har – samtidig med sit arbejde som læge – tegnet og malet og har siden 1995 udstillet både på censurerede udstillinger og museer. Inspireret af Knud Rasmussen har han siden ungdommen været fascineret af Grønlands storslåede natur og grønlandsk kunst
Gæster er velkomne mod entre.