Det Grønlandske Selskab inviterer:

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kom og se filmen: “There is a House Here”

22. januar 2018 @ 18:30 - 21:00

Det Grønlandske Selskab har i samarbejde med Canadas Ambassade fået muligheden for at vise dokumentarfilmen: ”There is a House Here”.

Filmen vises for første og indtil videre eneste gang i Danmark

Filmen viser og undersøger levevilkår og kultur i Nunavut. Vinklen er de canadiske inuits egen, der formidles gennem interviews og optagelser af dagliglivet og viser de udfordringer, befolkningen står overfor. Filmen er på engelsk og med engelske undertekster, hvor der tales Inuktitut.

Nunavut (“vort land“) er det største, nordligste og nyeste territorium i Canada, der blev separeret fra North West territories i 1999. Området er næsten på størrelse med Grønland, og befolkningen på godt 36.000 er primært inuit. Området har ved delegation fra Canadas parlament et betydeligt selvstyre. Mange af de aktuelle problemstillinger i Nunavut kendes også i Grønland, og der kan drages paralleller i udviklingen på de to sider af Davis Strædet.

Læs om filmen og se trailer: http://povmagazine.com/articles/view/review-there-is-a-house-here

Læs interview med Alan Zweig på https://www.theglobeandmail.com/arts/awards-and-festivals/tiff/tiff-2017-alan-zweigs-new-film-takes-an-outsiders-journey-to-nunavut/article36239665/

Se og læs mere på www.dgls.dk

Alan Zweig vil indlede og efter filmen svare på spørgsmål. Filmen varer 1 time og 45 minutter. Der vil være en mindre reception efter forevisningen ved Canadas ambassadør, Emi Furuya.

Entré: For medlemmer af Det Grønlandske Selskab og studerende: gratis; for andre gæster 40 kr.

Parkering er mulig på forpladsen – husk at få P-billet ved indgangen.

Vel mødt!

Johnny Fredericia, formand for Det Grønlandske Selskab & Emi Furuya, Canadas Ambassadør til Kongeriget Danmark

Sted

GEUS
Øster Voldgade 10 opg. N
København, København K 1350 Denmark
+ Google Maps