Det Grønlandske Selskab inviterer:

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Knud Rasmussens film ”Palos Brudefærd”

15. januar 2019 @ 19:00 - 21:00

Palos brudefærd blev optaget på 7. thuleekspedition til Grønlands østkyst. Knud Rasmussen havde selv skrevet et manuskript, som tog højde for at præsentere Østgrønlands natur og kultur gennem filmens handling. Handlingen er enkel men den etnografiske fremstilling uhyre kompleks. Eskimolog Regitze Margrethe Søby skriver: ”Palos Brudefærd blev et vigtigt etnografisk vidnesbyrd og repræsenterer et stykke kulturhistorie af fornemmeste art. Den kan ses som en illustration til de mange fortællinger og sagn, Knud Rasmussen på så virkelighedsnær måde har gengivet i sine bøger. Den fik det samme præg af liv og friskhed”. Knud Rasmussen ønskede, at filmen skulle føles naturlig for de grønlandske aktører, der alle var fra Østkysten og aldrig havde set en film før endsige medvirket i en. Filmen skulle vise dagliglivet på Østkysten før koloniseringen. Vi får indblik i familiemønstre, fangst og bærplukning samt den årlige cyklus skiftende bosættelses mønstre. Vi ser en tromme kampsangs dyst og en rigtig åndemaning, udført af folk der selv havde oplevet disse ting for alvor. I dag ville man kalde en sådan film for dramadokumentar.

Som bekendt døde Knud Rasmussen kort inden filmens premiere og filmen indledes af en stærkt berørt Thorvald Stauning.

Forfatteren til flere biografier om Knud Rasmussen Knud Michelsen introducerer Palos Brudefærd.

Filmen er på grønlandsk men vil blive tolket undervejs så det bliver nemt at følge med i handlingen.

Knud Rasmussen Selskabet sørger for Kaffe, the, kager og Arktisk hygge, medens vin, øl og vand kan købes.

Arrangementet er gratis og alle er vedkomne.

Knud Rasmussen Selskabet og det Grønlandske Selskab.

Detaljer

Dato:
15. januar 2019
Tidspunkt:
19:00 - 21:00
Begivenhed Kategori:

Arrangører

Knud Rasmusens Selskab
Det Grønlandske Selskab

Sted

Kraemer Hus
L.E. Bruuns Vej 10
Charlottenlund, 2920 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
+45 6160 5331
Hjemmeside:
www.dgls.dk