Det Grønlandske Selskab inviterer:
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Juleforedrag: Omgivet af gletsjere – udforskning af mørke og kolde huler på en nunatak
19. december 2023 @ 19:00

Foto: Bogdan Onac
Seniorgeolog ved GEUS Peter Frykman var i august 2023 på ekspedition til kalkstenshuler i Østgrønland, som ikke var blevet undersøgt før. Sammen med sin makker samlede han mere end 60 kg blokke af drypsten og andre huleudfældninger, som blandt andet kan afsløre fortidige temperatursvingninger måske endda helt op til 5 millioner år tilbage i tiden. Disse data er vigtige for at kunne kalibrere klimamodellerne og forbedre vores mulighed for at få indsigt i fremtidens klimaændringer og udviklingen af Indlandsisen i Grønland. Alt dette og mere til skal vi høre om, mens Selskabet serverer gløgg og juleknas.
