Moskusokse, Heim Bjerge, Østgrønland. Foto: Lars Trolle.

Gæster (ikke-medlemmer) er velkomne mod entré. Arrangementet kræver ingen tilmelding på forhånd. Der serveres kaffe/the og småkager og der kan købes vin, øl og vand.

Aftenens foredragsholdere er Ida Moltke og Rasmus Heller, begge lektorer i bioinformatik ved Biologisk Institut, Københavns Universitet.

De klimatiske forhold i Højarktis er ekstreme, og landpattedyr i regionen er ofte udsat for populationssvingninger som følge af dem. Grønlands geografi medfører desuden, at de fleste landpattedyr, som vil indvandre, først må tage den lange vej nord over de højarktiske canadiske øer. Alt i alt betyder det, at de store landpattedyr, som findes i Grønland, har været igennem talrige “flaskehalse”, hvor den genetiske variation mindskes, fordi kun få individer overlever. Det burde føre til problemer relateret til indavl og medfølgende degenerering af arten, men moskusoksen har tilsyneladende ikke fået den besked – den klarer sig glimrende på trods af en ekstremt reduceret genetisk diversitet i Grønland.

Polarræve lever i hele Arktis, og man ved, at de, trods deres relativt lille størrelse, ofte bevæger sig meget langt, muligvis drevet af sult. Fx satte forskere for nylig en tracker på halsen af en polarræv på Svalbard, og efter 78 dage havde den bevæget sig 4.350 km blandt andet over havis og var efter et smut i Grønland endt i Canada. Men underligt nok ser det ud til, baseret på genetiske data, at polarrævene nogle steder i Grønland har slået sig ned mere permanent.