Det Grønlandske Selskab inviterer:
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Har Grønlands vinterhvaler en fremtid? v. Mads Peter Heide Jørgensen
marts 7 @ 18:30
Spyd med GPS-sender på vej mod ryggen af en grønlandshval. Foto: Mads Peter Heide-Jørgensen.
De tre hvaler, som udgør Grønlands vinterhvaler, narhval, hvidhval og grønlandshval, står overfor forskellige udfordringer, som er typiske følger af de forandringer, som Grønland og store dele af Arktis gennemgår. Udfordringerne inkluderer klimaforandringer, trafik og forstyrrelser, konkurrence med arter sydfra og overudnyttelse. Det er forandringer, som vil ændre det marine liv i de nordlige farvande, og tilstanden hos de tre arter fungerer hver for sig som indikatorer for miljøets tilstand i mørke og isfyldte farvande, områder som ellers er vanskelige og dyre at undersøge. Hvordan ser fremtiden for vinterhvalerne ud i det nye lys?
Foredragsholderen er Mads Peter Heide Jørgensen, professor, dr. scient ved Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut.
Der serveres pizza og rødvin fra kl. 17:30 mod betaling.