Det Grønlandske Selskab inviterer:
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Grønlandske byggesten af gletchermel og fiskenet
21. april 2022 @ 19:30 - 21:00
Kasserede fiskenet (foto: Neil James)
Det er dyrt at sejle byggematerialer til Grønland; vi skal denne aften høre om mulighederne for som alternativ at producere byggesten lokalt af gletchermel – et meget finkornet materiale, som aflejres i elve fra gletchere – og kasserede fiskenet. Stenene skal ikke brændes, hvorfor der er tale om en enkel, billig og meget CO2 venlig produktion, som kan etableres flere steder i Grønland. Vi skal også høre om stenenes praktiske anvendelighed i det arktiske klima.
Foredragsholderen er Civilingeniør, ph.d. Ida Maria Bertelsen, DTU, som i 2015 vandt formidlingsprisen Academicus Arcticus for en artikel om røde mursten af grønlandsk ler.
Foredraget er det første indenfor emneområdet arktisk forskning og teknologi, som varetages af det nye udvalg i Det grønlandske Selskab, som her i starten udgøres af tidligere medlemmer fra det nu nedlagte Selskab for Arktisk Forskning og Teknologi, SAFT.
Der serveres sandwich og vin for 50 kr. fra ca. kl. 19 efter generalforsamlingen.
Arrangementet kræver ingen tilmelding på forhånd.
Medlemmer fri entre. Ikke-medlemmer er velkomne mod entre 40 kr.
Vi tager imod kontanter og MobilePay.