Det Grønlandske Selskab inviterer:
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Fra Rige til Fællesskab? Grønlandsk forfatning, færøsk statsdannelse – dansk afventen? v. Ulrik Pram Gad
september 12 @ 18:30
Ulrik Pram Gad. Foto: DIIS.
Rigsfællesskabet knirker. Men er der flere skridt før grønlandsk og færøske selvstændighed? Eller en blød landing på den anden side?
Ulrik Pram Gad, seniorforsker på DIIS, belyser udviklingen af Rigsfællesskabet som et stadie i en langstrakt afkoloniseringsproces. Foredraget giver et overblik over de senere års udvikling, hvor krav og ønsker fra Grønland og Færøerne for en gangs skyld synes at falde i takt, og hvor flere stemmer i Danmark nu gør sig tanker om næste skridt – mens det officielle Danmark gør sig umage for at fremstå imødekommende, uden dog at forpligte sig til noget.
Der serveres pizza og rødvin fra kl. 17:30 mod betaling af 60 kr. Ingen tilmelding påkrævet. Gæster er velkomne mod entré 50 kr., som betales ved ankomst.