Det Grønlandske Selskab inviterer:
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
DANMARKS TITANIC
26. oktober 2017 @ 19:30 - 21:30

Lars Halskov og Morten Halskov beskriver med udgangspunkt i deres bog ”Skibet der forsvandt” begivenhederne op til, under og efter grønlandsskibets ”Hans Hedtoft”s forlis 30. januar 1959. For-liset er siden blevet betegnet som Danmarks Titanic, fordi skibet ligesom det britiske passagerskib ”Titanic” blev anset som ud af stand til at synke, men alligevel ramte ”Hans Hedtoft” et isbjerg på sin jomfrurejse og sank – ligesom ”Titanic”. Alle om bord på ”Hans Hedtoft” omkom i det iskolde hav syd for Grønland. Det er også en politisk historie, som handler om en minister og højtstående embedsmænd, der forsøger at løbe fra ansvaret. Og om, hvordan pårørende måtte stå med hatten i hånden over for Grønlandsfonden, der administrerede de penge, som danskere og grønlændere gav til de efterladte.
