Det Grønlandske Selskab inviterer:
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Studenterforum DGS. Foredrag om ”Havisen reduceres og udtyndes – hvordan satellitobservationer benyttes til at redde Arktis” v. Renée Mie Fredensborg Hansen.
3. marts 2022 @ 16:30

Foto: Jan Rohde.
Kun for studerende.
Foredrag om ‘Havisen reduceres og udtyndes – hvordan satellitobservationer benyttes til at redde Arktis’: “Klimaforandringer skaber forsat store ændringer i verden. Den del af Jordens klimasystem som påvirkes kraftigst og hvor man tydeligst kan se effekten af klimaforandringer, er kryosfæren – det af vandet på Jorden som er frosset eller forekommer i fast form (som is og sne) – hvoriblandt havisen spiller en essentiel rolle. Klimaforandringerne ses bl.a. ved at havisen smelter og trækker sig tilbage, og med et tyndere og reducerende havisdække viser nye muligheder sig, som har vakt stor interesse hos den arktiske skibsfart. I løbet af foredraget vil vi komme ind på stigningen af den arktiske skibsfart som har fundet sted i takt med at klimaforandringerne har gjort Arktisk mere tilgængeligt. Ydermere, vil forskellige satellitobservationer blive introduceret for at give et overblik over hvilke observationer kan benyttes til at hjælpe skibsfarten med at navigere sikkert gennem havisen ved også at beskytte det arktiske miljø. Til sidst, kommer vi kort ind på fremtidige klimascenarier og hvordan disse projektioner forventes at påvirke den arktiske skibsfart.”
Foredraget er gratis og KUN for studerende, og tilmelding sker via eventet på: www.facebook.com/StudenterforumDGS.
Det Grønlandske Selskabs Studenterforum (Studenterforum DGS) er et tværfagligt mødested med det formål at samle og inspirere studerende med interesse for Grønland og Arktis. Visionen er at skabe et forum, hvor studerende på tværs af forskellige videnskabelige retninger kan mødes til socialt samvær og fordomsfri debat og oplæg om alt fra den nyeste forskning, Grønlands historie, kunst og kultur, fundraising, karrieremuligheder, opgaveskrivning, praktik og udenlandsophold med mere.
