Det Grønlandske Selskab inviterer:

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

DGS Studenterforum. Webinar om ‘Barndomshjem eller børnehjem? – Et kvalitativt studie af 38 børns oplevelser af at blive og være anbragt på døgninstitution i Grønland’ v. Bonnie Jensen.

november 25 @ 17:00 - 18:00

Torsdag 25. november kl. 17-18 (dansk tid), webinar om ‘Barndomshjem eller børnehjem? – Et kvalitativt studie af 38 børns oplevelser af at blive og være anbragt på døgninstitution i Grønland’ v. Bonnie Jensen, Ph.D. v. Kultur- og Samfundshistorie, Ilisimatusarfik.

Webinaret foregår på Zoom. Alle er velkommen til at deltage, og tilmelding sker via https://www.facebook.com/StudenterforumDGS eller på mail til: .

“Der findes 22 døgninstitutioner fordelt over hele landet (Grønland) med plads til 329 børn. Det svarer til at der på et hvert givent tidspunkt er plads til at anbringe 2,39 pct. af de grønlandske børn på en døgninstitution. Da der er børn der i løbet af et år fraflytter en døgninstitution, og nye børn der flytter ind, kan det reelle anbringelsestal være højere, når alle døgninstitutionspladser anvendes. I alt bliver ca. 4,5 pct. af alle grønlandske børn anbragt uden for hjemmet, enten på døgninstitution eller i plejefamilie. Disse anbringelsestal er væsentligt højere end anbringelsestallene i sammenlignelige lande. Det er veldokumenteret at anbragte børn klarer sig dårligere end børn der ikke har været anbragt, samt at anbringelser i stort omfang øger sandsynligheden for negative livssituationer som voksen. Undersøgelsen har derfor en betydelig samfundsmæssig relevans.
Der er ikke tidligere forsket i børnenes egne oplevelser af at blive anbragt i Grønland med udgangspunkt i børnenes livsverden. Afhandlingen belyser de aspekter og facetter af anbringelserne der ikke kan afdækkes af kvantitativ forskning eller statistik. Børnenes livsverdner vises gennem fænomenologiske samtaler med børn der har oplevet anbringelserne på egen krop og i eget liv. Oplevelserne bliver yderligere belyst gennem fænomenologiske fortællinger fra tidligere anbragte og pårørende.”

Det Grønlandske Selskabs Studenterforum (Studenterforum DGS) er et tværfagligt mødested med det formål at samle og inspirere studerende med interesse for Grønland og Arktis. Visionen er at skabe et forum, hvor studerende på tværs af forskellige videnskabelige retninger kan mødes til socialt samvær og fordomsfri debat og oplæg om alt fra den nyeste forskning, Grønlands historie, kunst og kultur, fundraising, karrieremuligheder, opgaveskrivning, praktik og udenlandsophold med mere.

Sted

online