Det Grønlandske Selskab inviterer:

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Barndomshjem eller børnehjem – historiske spor og nutidige konsekvenser for anbringelsesområdet i Grønland v. Bonnie Jensen, Ilisimatusarfik / Universitetet i Nuuk

oktober 27 @ 19:00

Foto: Forside af bogen “Barndomshjem eller børnehjem” af Bonnie Jensen, udgivet på Aarhus Universitetsforlag, 2025. Forsideillustration: Naja Abelsen.

Bemærk: Ekstra foredrag ( pop up foredrag), bemærk ugedagen er en tirsdag!

Hovedpunkter i foredraget der er baseret på Bonnie Jensens bog: Barndomshjem eller børnehjem (2025).
Foredraget åbner et vindue til den virkelighed anbragte børn og unge står i, og hvordan omsorg og fravær af omsorg og hjemlighed påvirker hele generationer. Barndomshjem eller børnehjem er en fortælling om børn, der vokser op i krydsfeltet mellem familieliv, statslige indsatser og historiske strukturer, som den dag i dag medvirker til et alarmerende højt antal børn og unge anbragt uden for hjemmet i Grønland.

Oplægget giver et indblik i, hvordan hverdagsliv, relationer og følelsen af  “at høre til” bliver skabt og udfordret, når barndomshjemmet også er en institution og en arbejdsplads. Det er en invitation til at forstå, hvordan fortidens praksisser og nutidens velfærdssystemer påvirker børnene, deres erfaringer og deres muligheder for at forme et liv, der føles som deres eget.

Bogen kan købes i forbindelse med foredraget

Bonnie Jensen arbejder på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, hvor hun primært forsker i barndom, omsorg, mennesker i udsatte positioner og velfærd. Hun arbejder med historiske og nutidige omsorgspraksisser, herunder institutionalisering, anbringelser og børns hverdagsliv.
Hun har gennemført feltarbejde i grønlandske institutioner og skrevet om, hvordan koloniale styringslogikker og moderne velfærdssystemer påvirker børn, familier og professionelle.
Hun underviser og publicerer blandt andet om barndomssociologi, inddragelse og velfærdsstatens dilemmaer i arktiske kontekster. Hun har været medlem af Det Grønlandske Selskabs bestyrelse.

Gæster (ikke-medlemmer) er velkomne mod entré. Arrangementet kræver ingen tilmelding på forhånd. Der serveres kaffe/the og småkager og der kan købes vin, øl og vand.

Sted

Kraemer Hus
L.E. Bruuns Vej 10
Charlottenlund, 2920 Danmark
+ Google Maps
Telefon
+45 6160 5331
Se Sted hjemmeside