Det Grønlandske Selskab inviterer:
Webinar om ‘Mental sundhed og selvmord i Grønland’ v. Ivalu Katajavaara Seidler
januar 27 @ 17:00

Foto: Ivalu Katajavaara Seidler, 2022 ©
“Hvorfor oplever man så mange selvmord i Grønland, og hvordan har antallet af selvmord udviklet sig siden man så en stigning i 60’erne og 70’erne? Hvordan står det til med den mentale sundhed blandt de unge? Hvad beskytter mod selvmord og hvad øger risikoen? Mit oplæg vil på baggrund af forskningslitteraturen, spørgeskemaundersøgelser og registre, komme med svar på disse spørgsmål, og sætte selvmordsproblematikken i Grønland ind i en større forklaringsramme. De resultater som jeg præsenterer, kommer fra mit mangeårige arbejde med forskning i mental sundhed og unge i Grønland, og særligt fra min ph.d.”
Ivalu Katajavaara Seidler er forsker ved Center for Folkesundhed i Grønland, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Fulbright Arctic Scholar og forperson for ekspertgruppen for sociale, økonomiske og kulturelle forhold under SDWG, Arktisk Råd.
Webinaret / foredraget foregår via Zoom og deltagelse er gratis for alle med interesse for Grønland og Arktis, både medlemmer og ikke-medlemmer af Det Grønlandske Selskab. Vi gør opmærksom på, at der ikke må optages, deles eller citeres fra foredraget.
Ønsker du at deltage i webinaret skal du sende en mail med dit navn og din e-mail til: senest d. 27. januar 2026 kl. 10. Herefter vil du på dagen for webinaret modtage et link til Zoom.
