Det Grønlandske Selskab inviterer:

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

På opdagelse i Nordøstgrønland – Udsat til efteråret

11. februar 2021 @ 18:30 - 21:00

Langt oppe mod nord og omringet af enorme ismasser ligger Nordøstgrønland. I dag verdens største nationaIpark og fortsat mennesketomt, bortset fra mandskabet ved Slædepatruljen Sirius og et par vejrstationer. I begyndelsen af 1900-tallet hjemsted for en spredt befolkning af en ganske særlig støbning: danske og norske fangstmænd, som bosatte sig på kysten med mange mil til nærmeste nabo. Formålet var at indsamle skind af ræv og isbjørn, der kunne sælges i Europa og sikre fremtiden derhjemme. Ofte blev det til årelange ophold. Fangstmændenes eventyrlige tid er for længst forbi, men spor fra perioden findes stadig i Nordøstgrønland og har i dag fået ny værdi. Nordøstgrønland besidder en helt enestående uberørt skønhed og storslåethed. Landet rummer også en unik historie, der på flere områder har haft afgørende indflydelse på situationen i dag, ikke blot lokalt og for Grønland, men også for hele Rigsfællesskabet og endda globalt.

 

Foredragsholderen:

Peter Schmidt Mikkelsen gjorde i årene 1977-1979 tjeneste i den navnkundige danske militære slædepatrulje Sirius i Nordøstgrønland. I sommeren 1989 kom han tilbage til Nordøstgrønland med “Dansk-svensk kajakekspedition Nordøstgrønland 1989” på en over 700 km lang kajaktur i området mellem Daneborg og Mestersvig. Siden har han besøgt Nordøstgrønland talrige gange. I 1992 var han medstifter af Nordøstgrønlandsk Kompagni Nanok og har siden 1999 været direktør for Nanok. Sammenlagt har han levet omkring ti år i Grønland og rejst tusinder af kilometer langs landets kyster, fjorde og dale med hundeslæde, kajak, gummibåd, kutter og til fods. Efter 25 år med ledende stillinger i danske virksomheder lagde han i 2009 industritilværelsen definitivt bag sig for atter at vende tilbage til sin passion, det arktiske, på fuld tid. I årene 2009-2014 var han med til at opbygge Grønlands Klimaforskningscenter og var i den periode bosat i Nuuk. I dag er han tilknyttet en række arktiske forskningscentre og initiativer, bl.a. Arctic Science Partnership, Arktisk Forskningscenter, Grønlands Naturinstitut og Isaaffik Arctic Gateway. Ved siden af disse beskæftigelser er han forfatter til en række bøger om Grønland.

 

BEMÆRK tilmelding er påkrævet grundet corona situationen!

 

Mundbind er obligatorisk fra man kommer ind i kulturhuset, men må fjernes når man sidder ned.

 

Tilmeldingen skal ske via mail til:  eller pr. telefon: +45 61 60 53 31, senest torsdag den 8. februar inden kl. 15.00Bemærk mødet kun vil foregå fysisk.

 

Husk du skal have en bekræftende mail, før du er registeret som tilmeldt.

________________________________________________________________________________________________

Information fra Nordatlantens Brygge om arrangementet

Lokale og pladser

Vi følger myndighedernes retningslinjer for kulturtilbud fra 23. oktober. Arrangementet afholdes på 5. sal i vores største lokale (Vest). Vi sælger kun 80 billetter, hvilket svarer til halvdelen af pladserne i salen. Der er god afstand mellem rækkerne, hver anden siddeplads er spærret, og alle gæster vender i samme retning. Kommer man som par, familie eller flere der ønsker at sidde sammen, er det i orden at rykke spærringen til den næste plads.

 

Billetkontrol

Dørene åbner 45 min. før arrangementstart. Kom i god tid så vi undgår kødannelse.

 

Når arrangementet er overstået

For at undgå flaskehals vil vi kun tillade, at et antal rækker forlader salen ad gangen. Vi beder dig derfor om at blive siddende indtil vores medarbejdere i salen giver besked på at din række må rejse sig.

 

Ingen salg af drikkevarer under arrangementet

Der vil ikke være en café i lokalet denne aften. Ønsker man at købe drikkevarer til at nyde under arrangementet kan man gøre det i husets café i stueetagen. Drikkevarer skal nydes siddende. Husk at du skal bære mundbind når du handler i caféen, men mundbindet må fjernes så snart du har sat dig.

 

Afspritning & mundbind

Der vil være rig mulighed for afspritning adskillige steder i huset.

Mundbind er obligatorisk fra man kommer ind i kulturhuset, men må fjernes når man sidder ned.

 

Toiletforhold

Der er toiletter på alle etager. Ved kødannelse, søg gerne et toilet på en anden etage.

Detaljer

Dato:
11. februar 2021
Tidspunkt:
18:30 - 21:00
Begivenhed Kategori:

Arrangører

Nordatlantens Brygge
Det Grønlandske Selskab

Sted

Nordatlantens Brygge
Strandgade 91
København, 1401 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
32 83 37 00
Hjemmeside:
www.bryggen.dk