Det Grønlandske Selskab inviterer:

Grønlands Politi: Verdens nordligste politikreds v. politidirektør i Grønlands Politi Bjørn Bay
november 6 @ 18:30 - 20:00

Foto: Patrulje en vinterdag på Qeqertarsuaq/Disko. Foto: Grønlands Politi.
Der serveres pizza og vin fra kl. 17:30 mod betaling. Selskabet serverer bobler og snacks i pausen i anledning af selskabets 120 års dag den 4. november 2025. Gæster er velkomne mod entre.
Grønlands Politi er i princippet en ganske almindelig politikreds i Kongeriget – og så alligevel ikke. Politikredsens medarbejdere skal i det daglige arbejde forholde sig til nogle helt ekstraordinære geografiske, infrastrukturelle og vejrmæssige forhold samtidig med, at juraen er mere kompleks og en hel del bredere end hos kollegerne i Danmark og på Færøerne. Derudover skal medarbejderne balancere i feltet mellem på en gang at være en rigsmyndighed og en myndighed forankret i lokalsamfundet.
Foredragsholderen Bjørn Bay er politidirektør i Grønlands Politi. En stilling han har haft siden 2009. Han havde det meste af sin barndom i Syd- og Nordgrønland og har haft langt størstedelen af sit voksen- og arbejdsliv med udgangspunkt i Nuuk.