Det Grønlandske Selskab inviterer:
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Bogreception: To generationer i Grønland af Hans Jacobi og Ole Jacobi

Vi er glade for at kunne præsentere Det Grønlandske Selskabs nyeste bogudgivelse, når vi indbyder til bogreception torsdag d. 6. marts for bogen ”To generationer i Grønland” af Hans Jacobi og Ole Jacobi.
Der vil være mulighed for at købe bogen og vi serverer et glas vin og snacks.
Om bogen:
Vi følger i bogen to generationer – far og søn – som tilsammen boede i Grønland det meste af det 20. århundrede.
Hans Jacobi ankom som ung assistent til Grønland i 1926 og arbejdede i otte forskellige byer i Vestgrønland. Beskrivelsen slutter med udnævnelsen som kolonibestyrer i 1949, hvor han flyver med det første SAS-fly til Grønland for at arbejde i Maniitsoq og Ilulissat.
Sønnen, Ole Jacobi, er opvokset i Grønland. Vi følger hans barndom i Grønland og senere den farefulde sejlads til Amerika under Anden Verdenskrig. I 1950’erne arbejde han for GTO og var medvirkende til etablering af ingeniøruddannelsen i Sisimiut i 2001.
Bogen er rigt illustreret med fotos, tegninger og malerier.
