Forsknings & teknologiudvalget uddeler hvert år et antal legater til studerende ved højere læreanstalter. Der ydes kun støtte til studerende, der uddanner sig indenfor områder med relation til arktisk naturvidenskabelig forskning og teknologi, herunder især aktiviteter relateret til Grønland.
Ansøgningsfrist er 1. november hvert år.
Kun ansøgninger, som er indsendt med det officielle ansøgningsskema, tages i betragtning. Ansøgningsskemaet kan downloades her DGS_FT_legat_skema.
Legatansøgninger behandles inden for ca. én måned efter ansøgningsfristen, hvorefter ansøgerne får direkte besked om tildeling/afslag.
Legatansøgninger kan omfatte følgende aktiviteter:
-
Indsamling af data/feltarbejde i forbindelse med afgangsprojekter (diplom, bachelor, kandidat og Ph.d. projekter).
-
Studieophold i udlandet ved en relevant institution i forbindelse med afgangsprojekter.
-
Konference, hvor ansøgers egne resultater præsenteres som del af afgangsprojekter.
Der ydes støtte til:
-
Rejseudgifter i forbindelse med feltarbejde, studieophold og konferencer indenfor arktisk forskning og teknologi.
-
Logi i forbindelse med feltarbejde og studieophold.
-
Studieafgifter, studiemateriale mv. i forbindelse med studieophold.
Der ydes ikke støtte til:
-
Beklædning, feltudstyr og instrumenter mv.
-
Udgifter i forbindelse med kursus, der er en fast bestanddel af studieplanen
-
Udgifter afholdt før ansøgningsfristen, herunder studieophold påbegyndt før ansøgningsfristen.
Legaternes størrelse varierer, men legatportionerne kan typisk være op til 10.000 kr.
Det er en betingelse for tildelingen, at der efter aktivitetens afholdelse indsendes dokumentation for de afholdte udgifter i form af et regnskab med tilhørende originale bilag.
Der opfordres til, at resultater fra støttede aktiviteter så vidt muligt præsenteres ved konferencer og/eller publiceres. Ved sådanne formidlingsaktiviteter skal DGS-F&T legatet anerkendes som bidragsyder (f.eks. som acknowledgement). Desuden forventes det, at legatmodtagere vil fremlægge deres aktiviteter/resultater i DGS-regi.