Det Grønlandske Selskab inviterer:

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Astrid Nonbo Andersen & Martine Lind Krebs: Monumentet – billeder af Grønland i Danmark gennem 100 år

april 23 @ 19:00

Foto: Foredragsholderne ved monumentet. Privatfoto.

Gæster (ikke-medlemmer) er velkomne mod entré. Arrangementet kræver ingen tilmelding på forhånd. Der serveres kaffe/the og småkager og der kan købes vin, øl og vand.

Aftenens foredragsholdere er DIIS-forsker med speciale i kolonihistorie Astrid Nonbo Andersen og journalist og antropolog Martine Lind Krebs (opvokset i Grønland) som tager udgangspunkt i deres bog Monumentet (Gad, 2025).

Grønlandsmonumentet på Christianshavns Torv blev sat op i 1938. Men hvad er det egentlig for et monument? Hvad skulle det symbolisere? Hvorfor har grønlandske kunstnere genbrugt det, og hvorfor har nogen foreslået det fjernet?

Foredragsholderne fortæller den sælsomme historie om den grønlandske mand og kvinde, der stod model, og om deres liv i mellemkrigstidens København – samt om kunstneren og hans kærlighed.

Foredragsholderne tager os på en rejse gennem de billeder og forståelser af Grønland, der dengang blev skabt af danske kunstnere, forskere og politikere i en tid, hvor Danmark kæmpede om Grønland. Bogen kan købes i forbindelse med foredraget.

Detaljer

Dato:
april 23
Tidspunkt:
19:00
Begivenhed Kategori:

Sted

Kraemer Hus
L.E. Bruuns Vej 10
Charlottenlund, 2920 Danmark
+ Google Maps
Telefon
+45 6160 5331
Se Sted hjemmeside