Det Grønlandske Selskab inviterer:

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Arktiske bjørnedyr v. professor emeritus på Statens Naturhistoriske Museum Reinhardt Møbjerg Kristensen

12. december 2019 @ 18:30 - 21:00

Bjørnedyr (Tardigrada) er nok ukendte for de fleste lægmænd. De har intet med bjørne at gøre, selvom de ligner dem lidt set forfra. Bjørnedyr er meget små, med en længde på kun 0,08-1,25 mm for de voksne bjørnedyr. De hører til de mindste flercellede dyr her på Jorden. Bjørnedyr er udbredt over hele Jorden, fra Mount Everest i Himalaya til varme kilder i Japan og i Grønland – til de dybeste dybhavsgrave. I modsætning til andre dyr bliver der ikke færre arter, når man bevæger sig fra tempererede egne til polarområderne. Faktisk er omkring halvdelen af de 1.200 beskrevne arter kendt fra Arktis og Antarktis. Jo mere ekstremt miljøet er, desto bedre klarer bjørnedyrene sig i konkurrencen med andre mikroskopiske dyr. Således findes der hjuldyr og rundorme i udkanten af gletsjere og indlandsisen, men kun bjørnedyr inde på selve indlandsisen. Helt enestående er der fundet nye arter af bjørnedyr i de radioaktive kilder både på Disko og i Uunartoq i Sydgrønland. De marine bjørnedyr er stadig dårligt undersøgt i Grønland, men de viser sig at være ekstremt tilpasset til årstiderne. Således ser det marine isbjørnedyr, Halobiotus crispae helt forskellig ud sommer og vinter.

 

Der er mulighed for pizza og et glas vin inden mødestart – pris 40 kr. Pizza serveres én time før ordinært mødetidspunkt

Bemærk at alle medlemmer af Det Grønlandske Selskab gratis adgng.
For ikke-medlemmer er entreprisen 40 kr.

Sted

GEUS
Øster Voldgade 10 opg. N
København, København K 1350 Denmark
+ Google Maps